Formandsmøde

1-2013 
Fladstrand d. 18. oktober 2013.
Nyt fra formændene i Tordenskiolds Soldater Fladstrand

laurits Palle Thomsen 

Generaladmiral Laurtis Baron Nielsen-FM2 og Generaladmiralløjtnant Palle Næser Thomsen er blevet enige om i egenskab af formand og næstformand, at de vil mødes engang om ugen, og det vil blive fredag kl. 09.00, på Knallen, hvor man vil snakke om hvad der rører sig i og omkring TSF

Viceadmiral Søren Baron Matthiasen – B.M. er med som referent, og sørger for at det som rør sig bliver formidlet ud til foreningens medlemmer, det være sig i Fonden Tordenskiold og i Tordenskiolds Soldater Fladstrand.
_____________________________________________________________________
7o års fødselsdag
Major Ole Baron Sørensen, Fladstrands Artillerie Corps, fylder lørdag den 19. oktober 2013, 70 år.
Alle i Tordenskiolds Soldater Fladstrand ønsker Baronen et stort tillykke med håbet om en god dag.

_____________________________________________________________________
Nye planker til foreningens boder
Socialminister Michael Lensgreve Nielsen har skaffet TSF nogle træstammer, som skal skæres op til planker, disse skal bruges til foreningens boder. Når træet er skåret op og er tørt, skal det lakeres, så plankerne kan bruges hvor vi sælger fødevarer fra vores boder. Tak til Michael fra alle i TSF

_____________________________________________________________________
Tirsdagsgruppen.
Denne gruppe har taget navnet ”ROFERNE”.De har flyttet jern porten fra dens plads bag ved de 3 haller på Knallen, og sat den op bag ved Citadellet. Tak for arbejdet.

_____________________________________________________________________
Med Kongen til bords
Der er ”Med Kongen til bords”, lørdag den 2. november 2013. Alle grupper er orienteret, og det er vigtigt, at man slutter op omkring dette arrangement. alle grupper orienteret via E-mail.
Det endelige program vil blive sendt ud, når det er på plads.

_____________________________________________________________________
Sct. Barbra i Christiansand i Norge
Bliver som det plejer, nemlig den første lørdag i december, som i år er lørdag den 7. december.
Vi regner med, at der snart kommer indbydelser fra dette arrangement, som  formanden vil sende ud.

_____________________________________________________________________
Olie lamper
Fonden og TSF har i fællesskab indkøbt olielamper af kobber. Det er i alt 35 stk. og de må kun bruges til lampeolie, derved ødelægger man ikke  uniformermerne ved spild, som man kan komme til at gøre nu, når man hælder diesel på de gl. lamper.  Alle grupper må bruge olielamperne til f.eks. sociale tiltag i gruppen.

_____________________________________________________________________
Oprydning på Knallen
Er ikke færdig endnu, men den kommende lørdag vil denne store opgave blive afsluttet, og så skal området bag de tre haller bla. fliselægges.

_____________________________________________________________________
Ny musket
Admiralitetet har bestemt, at der indkøbes en musket så vi altid har en musket som går af, når vi saluterer ved Fisketorvet, og andre steder hvor der ikke er så mange infanterister tilstede. Denne musket er ikke til flint, men til fænghætte.

Musketten må aldrig bruges til skarpskydning. Dette af sikkerheds grunde. Den gruppe som evt. ikke overholder denne regel, skal af egen lomme, selv bekoste en ny musket til foreningen.
Hvis der ved skarpskydning skulle sætte sig en blykugle fast, og man glemmer at få den ud, som vi ved er sket, og man bruger musketten til salutering, så er musketten armeret, og vil kunne forsage en ulykke, som admiralitetet med denne bestemmelse, vil imødegå.  Musketten vil være i foreningens våbenskab.

_____________________________________________________________________
Admiralitetsmøde
Formanden vil snarest indkalde admiralitetet til møde.

Dagsordenen er ikke klar endnu, men vi ved at følgende skal på.

  • Godkendelse og underskrivning af sidste møde referat
  • Økonomi
  • Gennemgang af porteføljen.
  • Nyt fra Fonden Tordenskiold
  • Evaluering af Tordenskioldsdagene 2013
  • Event m.m. og program for T-dagene 2014 som er med hver gang. Måske med en anden tekst.
  • Datoer for Geheimerådet og for Forårsparaden for 2014, som efterfølgende sendes ud, og indsættes i TSF’s kalender
  • Eventuelt.

_____________________________________________________________________
Fondsmøde i Fonden Tordenskiold
Generaladmiral Laurtis Baron Nielsen-FM2 og Generaladmiralløjtnant Palle Næser Thomsen, er indkaldt til fondsmøde torsdag den 31. oktober 2013, kl. 16.00.

_____________________________________________________________________
Nyt tiltag?
Generaladmiral Laurtis Baron Nielsen-FM2 og Generaladmiralløjtnant Palle Næser Thomsen, var enige om, at foreningen manglede et nyt spændende tiltag, som kunne samle alle grupper. Der var mange muligheder, men et emne kunne være ”Tordenskiolds by”, så vi ikke skulle bruge så megen tid på, at sætte kulisser op f.eks. til Tordenskioldsdagene.

Hvis vi har en plan for hvor den skal være og hvordan byen skal  se ud, kunne man stille og roligt bygge den op lidt efter lidt, i den takt som økonomien kunne klare det.

_____________________________________________________________________
Årsmøde hos Tamburerne med vores norske venner.

Tamburerne har indtil dags dato holdt Nordisk øve week-end, sammen med vores norske venner og det er indtil nu sket i februar måned
Nordisk øve week end har gået på skift mellem Norge og Danmark, men p.g.a. ringe tilslutning i Norge, har vi bestem at afholde det i Danmark for fremtiden.
Generaladmiralløjtnant Palle Næser Thomsen, foreslog Generaladmiralen, at det blev udvidet til, at være et tiltag for alle grupper.
De blev enige om, at forelægge det for admiralitetet. Det haster, hvis det skal blive til noget i 2014.

_______________________________________________________________

Det var lidt fra!

Generaladmiral Laurtis Baron Nielsen -FM2 Generaladmiralløjtnant Palle Næser Thomsen

Referent: Viceadmiral Søren Baron Matthiasen – B.M.

.

.